Datalager og anonymisering

For at kunne tilbyde produkter og tjenester indsamler og opbevarer Verizon Media oplysninger om brugerkontoregistreringer og brug af websitet og appen. Vi henviser generelt til de oplysninger, vi indsamler i forbindelse med brugen af vores website og app, som "brugerlogdata".

Verizon Medias politik er at anonymisere brugerlogdata for søgninger i Yahoo inden for 18 måneder, efter de er indsamlet, med nogle få undtagelser i forbindelse med visse juridiske forpligtelser.

Ud over de andre formål, vi har med at indsamle oplysninger, tilbageholdes andre typer logdata (som ikke har med søgning at gøre – f.eks. annoncevisninger, annonceklik, sidevisninger og sideklik) i en længere periode for at fremme innovativ produktudvikling, tilbyde personligt tilpassede og individualiserede tjenester og gøre det lettere for vores sikkerhedssystemer at opfange og forsvare sig mod svindelaktiviteter.  Vi beskriver, hvilke data vi opbevarer, og vores behandling af dem mere indgående her.

Du kan også ændre de oplysninger, du har opgivet til Verizon Media, via de af Verizon Medias produkter eller tjenester du bruger.

Kontooplysninger

  • Når du registrerer dig hos Verizon Media eller tilføjer oplysninger til Verizon Media, oprettes der, rent rutinemæssigt, en midlertidig kopi af oplysningerne for at undgå utilsigtet tab af dine oplysninger på grund af computerfejl eller menneskelige fejl og for at muliggøre intern analyse og servicering af vores systemer.
  • Mens din konto eksisterer, kan Verizon Media beholde dine kontooplysninger for at give dig øjeblikkelig adgang til dine præferencer med henblik på personlig tilpasning, hver gang du besøger Verizon Media.
  • Hvis du beder Verizon Media om at slette din Verizon Media-konto, vil din konto i de fleste tilfælde blive deaktiveret og efterfølgende slettet fra vores brugerregistreringsdatabase inden for én måned, medmindre vi forhindres i at gøre dette af tekniske, juridiske eller forebyggende årsager eller på grund af andre begrænsninger.  Der er længere opbevaringsperioder for konti, der er registreret i Australien, New Zealand eller Indien (cirka 90 dage), Brasilien, HongKong eller Taiwan (cirka 180 dage), medmindre vi forhindres i at gøre dette af tekniske eller juridiske årsager eller på grund af andre begrænsninger. Disse forsinkelser er nødvendige for at forebygge, at brugerne involverer sig i svindelaktiviteter.
  • Kontooplysninger kan tilbageholdes i en længere periode, hvis det er påkrævet ved lov.  I vores Fantasy Sport-betalingsprodukter kan det for eksempel være nødvendigt at opbevare kontooplysninger og registreringer af brugeraktivitet i længere perioder for at opfylde lovmæssige krav og myndighedskrav i bestemte retsområder.  
  • Bemærk, at de oplysninger, vi har kopieret, muligvis opbevares i vores backuparkiv i en periode, efter du har anmodet om at få slettet din konto. Dette kan også være tilfældet, selv om der ikke findes kontooplysninger i vores aktive brugerdatabaser.
  • Når du sletter din Verizon Media-konto, vil visse typer indhold, som f.eks. indlæg og kommentarer, muligvis stadig eksistere, men ikke i en tilstand, hvor de kan bruges til at identificere dig.

Serverlogfiler

  • De Verizon Media-computere (kaldet "servere"), som sender dig indhold og annoncer, behandler og lagrer enorme mængder oplysninger hver dag. Disse computerregistre kaldes "logfiler".
  • Logfiler bruges til analyse, research, kontrol og andre formål som beskrevet ovenfor. Når disse oplysninger er det blevet brugt, lagres de. Indtil oplysningerne lagres, findes dit Yahoo-id de muligvis stadig i vores aktive serverlogfiler.

Anonymisering

  • Vores anonymiseringspolitik gælder kun for logdata for Yahoo Søg.  Verizon Media lagrer disse oplysninger i identificerbar form i op til 18 måneder.
  • IP-adresser i brugerlogdata for Yahoo Søg bliver anonymiseret eller slettet inden for seks måneder fra indsamlingstidspunktet.

Du kan få flere oplysninger om, hvor længe Verizon Media beholder dine personlige oplysninger, ved at gå til vores Fortrolighedspolitik.